Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Gemini, Cursor and Grok
Connect

HOFOR

NewBe an early applicant

Erfaren laborant til analyser af vand

Posted Updated
Discussion

Description

Vil du være med til at sikre kvaliteten af drikkevand til mere end 1 millioner mennesker?

Hos HOFOR bliver du en del af Danmarks største multiforsyningsselskab. Hvert år indvinder vi cirka 53 millioner m3 grundvand til fremstilling af det drikkevand, vi leverer til cirka 1 million mennesker i Hovedstadsområdet. Vi leverer vand i verdensklasse og sikrer kvaliteten ved at udtage vandprøver og udføre kvalitetskontrol af råvand og drikkevand fra boring til forbruger.

Analyser af råvand og drikkevand
I samarbejde med de øvrige laboranter i team Analyse & Prøvetagning skal du udføre akkrediterede kemiske og mikrobiologiske analyser af råvand og drikkevand. Vi er et driftslaboratorie med rigtig mange prøver hver dag. Vi anvender traditionelle analysemetoder til vandanalyser, men arbejder også indimellem med afprøvning af nye metoder.

Mere konkret bliver dine arbejdsopgaver:

  • Kemiske vandanalyser med brug af bl.a. UV/VIS Spektrofotometre, autotitrator og ICP
  • Mikrobiologiske vandanalyser (kimtal, coliforme bakterier, E.Coli og enterokokker samt flowcytometer)
  • Opfølgning i henhold til DANAKs akkrediteringssystem
  • Kvalitetskontrol af analysedata
  • Resultatbehandling i Excel og intern database
  • Indkøre nye analyser og udstyr

Der er tale om en 37 timers arbejdsuge med en arbejdstid fra kl. 8-16. Når du har fået en grundig oplæring af dine kolleger, vil du derudover skulle arbejde et par timer cirka hver 5. lørdag.

Erfaring med laboratoriearbejde
Vi søger en laborant, der har minimum 2 års praktisk erfaring med laboratoriearbejde. Hvis du tidligere har arbejdet med vandanalyser, vil det være en fordel og ellers står vi klar til at klæde dig på til opgaven.

Vi leder derudover efter en medarbejder, der:

  • Har fokus på detaljerne i analysearbejdet
  • Arbejder effektivt selv, men sætter pris på at samarbejde med andre om opgaver
  • Har gode analyse- og problemløsningsevner
  • Tager initiativ til at gå i gang med nye opgaver og rækker ud, hvis der er behov for sparring
  • Har interesse for vedligehold og problemløsning med hensyn til analyseapparater
  • Har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner på dansk
  • Har erfaring med resultatbehandling i Excel og almen computerforståelse

Dine nye kolleger er klar til at byde dig velkommen
Du bliver en del af team Analyse & Prøvetagning, hvor vi til dagligt arbejder 4 laboranter, 1 laborantassistent, 1 kemiker, 2 fagkoordinatorer og 7 prøvetagere. Teamet er en del af sektionen Vandkvalitet, som holder til ved Valbyparken. I teamet har vi stort fokus på faglig sparring, og at der skal være plads til at dele synspunkter og lære af fejl. Samtidig har vi stort fokus på at opretholde et godt arbejdsmiljø i teamet – både når det handler om den fysiske sikkerhed og den psykiske trivsel.

Når du starter, har vi tilrettelagt et onboardingforløb, der sikrer, at du bliver klædt godt på til dine opgaver og får mødt dine mange nye kolleger. I den forbindelse vil du også få tilknyttet en buddy.

Du kan desuden læse mere om vores mange medarbejdergoder her

Sådan bliver du vores kollega
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 15. november 2026. Bemærk, at du blot skal sende et CV på 1-2 sider, hvor du også skriver et afsnit om, hvorfor du søger stillingen. Du kan finde inspiration til at skrive et motiveret CV her.
Sammen med dit CV skal du også vedhæfte dit eksamensbevis.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Clara Tøiberg Vestergaard Thuresson på telefon 3445 8120 eller på mail [email protected]

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 48 og 2. samtaler i uge 49.

Send dit CV ved at klikke på ”Søg stillingen”

Hos os får du plads

Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med.

HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv.

Inkluderende kultur og rekruttering

I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.

Apply

See also

Science & Lab jobs by country — openings, pay and top skills →