Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Claude Code, Codex, Gemini, Cursor and Grok
Connect

NextLab Ventures A/S

New

Head of Sales til Payfriend

Posted Updated
Discussion

Description

Vil du lede et salgsteam og være med til at udvikle en fintech-virksomhed i scaleup-fasen? Hos Payfriend får du ansvaret for salget og en central rolle i vores videre vækst.

Om Payfriend

Payfriend er et fintech SaaS-produkt, der forbinder bank og regnskab og automatiserer arbejdet med bilag, bogføring og afstemning. Vi integrerer med Microsoft Dynamics 365 Business Central, e-conomic, Dinero og Billy og gør det lettere for virksomheder at håndtere deres daglige økonomi.

Vi er en del af NextLab Ventures, et venture studio i Aarhus, der bygger og driver softwarevirksomheder. Her er vi omkring 20 kolleger på tværs af selskaberne, og du får udvikling, marketing og ledelse tæt på dig fra første dag.

Din rolle

Som Head of Sales får du det samlede ansvar for Payfriends salg og refererer til ledelsen. Du leder og udvikler teamet, samtidig med at du selv driver større kundeaftaler og partnerskaber.

Dine vigtigste opgaver er at:

  • Lede, coache og udvikle sælgere og mødebookere.

  • Rekruttere nye kolleger i takt med, at vi vokser.

  • Have ansvar for pipeline, forecast, KPI’er og salgsprocessen.

  • Drive større salgsforløb og udvikle partnerskaber med revisions- og bogholderihuse.

  • Samarbejde med marketing om leads og budskaber og give input til produktudviklingen på baggrund af kundernes behov.

Hvem er du?

Du har flere års erfaring fra salgsbranchen, en solid baggrund inden for B2B-salg og dokumenterede salgsresultater. Du har tidligere haft ledelsesansvar for et salgsteam og erfaring med at motivere, coache og udvikle sælgere samt sikre, at teamet når sine mål.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Selv kan drive salgsforløb og lukke aftaler.

  • Motiverer andre og arbejder struktureret med mål og opfølgning.

  • Forstår kundens forretning og kan gøre produktets værdi konkret.

  • Tager ansvar og trives i et agilt miljø, hvor du er med til at forme arbejdsgangene.

Erfaring med SaaS, fintech, enterprise-salg eller partnerskaber er en fordel. Det samme gælder indsigt i regnskab og bogføring, eksempelvis fra et revisions- eller konsulenthus. Du skal kunne skabe tillid hos både revisoren og direktøren i en mindre virksomhed.

Det får du hos os

  • Et reelt mandat til at præge salget og udvikle teamet.

  • En central rolle i et startupmiljø i scaleup-fasen med tæt samarbejde på tværs af fagligheder.

  • Løn efter kvalifikationer, provision/bonus og mulighed for warrants.

  • Mulighed for at udvikle dit ansvar i takt med virksomhedens vækst.

Skills

What C-level Sales jobs ask for — and how much of it you have →
Apply

See also

Sales jobs by country — openings, pay and top skills →