Indskolingspædagog til Hellerup Skole - 37 timer
Description
Vi søger en uddannet pædagog med tilknytning til både skole og fritid. Stillingen er en fast stilling på fuld tid med timer i fritiden samt klassepædagogtimer, begge dele i indskolingen.
Det får du hos os:
- Et arbejdsmiljø præget af tillid, nærhed og hjælpsomhed
- En fritidsordning i unikke rammer ude og inde, der indbyder til både leg og læring. Her kan din faglighed kan komme i spil
- Flere voksne tilknyttet klasserne i indskolingen, hvilket bl.a. giver mulighed for co-teaching, værkstedsundervisning og ture ud af huset
- Sparring mellem pædagoger, lærere og specialpædagoger/speciallærere i et fagligt fællesskab
- Fri adgang til Human Support , der kan hjælpe den enkelte medarbejder med at skabe balance omkring arbejds- og privatliv
- En mentorordning for nye medarbejdere
- En fast fuldtidsstilling med tiltrædelse senest 1. januar 2026
Vi søger en pædagog, der:
- arbejder for, at børn trives og udvikler sig gennem fællesskabende aktiviteter
- har kompetencer til at skabe varierede og meningsfulde aktiviteter
- brænder for projektarbejde og tværfaglige forløb i skoletiden
- har stærke relationelle kompetencer og et anerkendende børnesyn
- har kompetencer indenfor det specialpædagogiske område
- trives i et tæt og forpligtende samarbejde med kolleger
- trives i en fleksibel og dynamisk hverdag
Om Hellerup Skole
Hellerup Skole er en tosporet folkeskole med et lyst og inspirerende læringsmiljø uden klasselokaler og med god plads inde som ude.
I indskolingen er der en naturlig overgang mellem skole og fritid, da alle aktiviteter foregår i de samme områder. Se mere på skolens hjemmeside og 2 film om Hellerup Skole
Yderligere information om stillingen
Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte indskolings-/GFO-leder Katrine Kostrup på telefon 29 64 78 10. Der er mulighed for at aftale et besøg på skolen forud for din ansøgning.
Oplysninger om startløn og forventet løninterval: Du kan finde relevante oplysninger om løninterval for den konkrete stilling via linket KRL. I oversigten vælges Gentofte Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere, hvilken stilling du søger. Du kan af tabellen bl.a. se grundlønnen for stillingen, de gennemsnitlige centrale- og lokale aftalte tillæg, genetillæg, pensionsbidrag mv.