Skip to content

WTB Control

New

International Key Account Manager

Posted Updated
Discussion

Description

WTB Control ApS søger en International Key Account Manager

- Internationalt løsningssalg indenfor mobil hydraulik (pressure- & flow control)

WTB Control udvikler og leverer kundetilpassede hydraulikløsninger til nogle af verdens førende OEM-producenter inden for industri, energi, landbrug, materialehåndtering og mobile maskiner.

Virksomhedens styrke ligger i tæt samarbejde med kunderne, hvor målet er at forstå applikationen, reducere kompleksiteten og udvikle den optimale hydrauliske løsning.

WTB Control omfatter produktbrandet Scanwill™, som gennem mere end 25 år har opbygget en stærk international position inden for hydrauliske trykforstærkere. Med Scanwill™ som en integreret del af virksomheden råder WTB Control over omfattende ekspertise inden for området, hvilket styrker deres evne til at udvikle skræddersyede og værdiskabende løsninger til globale OEM-kunder.

Virksomheden vokser og søger derfor, til en nyoprettet stilling, en International Key Account Manager til at styrke deres salgsindsats i Europa, udbygge relationer til OEM’er og distributører og og omsætte markedets behov til vækst og lønsomhed gennem teknisk rådgivning og nærvær i markedet. Se mere om virksomheden på www.wtbcontrol.com

Om jobbet

Du får ansvar for at drive og udvikle WTB Controls salgsaktiviteter på eksisterende markeder og åbne nye muligheder i tæt samarbejde med salgsteamet og det tekniske bagland. Rollen kombinerer strategisk account management, teknisk rådgivning og hands-on salgsarbejde, hvor du følger projekter fra første kontakt til ordre og sikrer høj kundetilfredshed gennem proaktiv opfølgning. Dit daglige ansvar er blandt andet:

  • Planlægge og gennemføre kunderelationer, kundebesøg, messer og salgsaktiviteter internationalt – rejsedage ca. 40 dage/år.
  • Identificere og udvikle strategiske OEM-partnerskaber og samarbejde med distributører.
  • Følge leads og projekter fra forespørgsel til ordre samt udarbejde tilbud og prisstrategier.
  • Bidrage med markedsfeedback til produktudvikling og levere teknisk rådgivning, så kundens løsning bliver optimal.
  • Holde dig kontinuerligt opdateret omkring markedet, konkurrenter og WTB Controls produkter og løsninger.

Hvem er du

Du er en udadvendt, relationsskabende og troværdig teknisk profil med erfaring i kundehåndtering fra en lignende rolle eller en teknisk service- og support rolle med stor motivation for B2B-løsningssalg. Måske er du udannet industri mekaniker, elektriker eller lignende.

Du har teknisk forståelse og evner at sætte dig ind i, hvordan mobil hydraulik (pressure- & flow control) kan hjælpe kundens forretning. Du kombinerer forretningsmæssigt drive med analytisk sans, arbejder struktureret og vil trives med internationale kundekontakter og rejseaktivitet.

Du evner at gøre komplekse tekniske emner letforståelige for kunderne og vil trives i en mindre organisation, hvor du bidrager som en holdspiller og inspirerende kollega.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en teknisk stærk og professionel virksomhed, som er del af en stor succesrig børsnoteret svensk koncern – Addtech-koncernen. Du vil opleve stor frihed, uformel omgangstone og direkte indflydelse, støttet af en solid koncern og tæt faglig sparring. Derudover tilbydes du blandt andet:

  • En selvstændig rolle med brede rammer og stort ansvar.
  • Tæt samarbejde med salgs-teamet, teknisk afdeling og WTB Control i Sverige.
  • Varieret hverdag med ansvar for hele salgsprocessen fra første kontakt til installation.
  • Mulighed for faglig udvikling og direkte indflydelse på produkt- og markedsudvikling.

Rekrutteringsvirksomheden INCIPIA er ansvarlig for denne rekruttering. Send derfor CV og en kort motiveret ansøgning via LinkedIn eller via [email protected]. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Partner Jill Repp hos INCIPIA på [email protected] eller mobil +45 2488 8709.

Din ansøgning behandles naturligvis fortroligt. Vi glæder os til at høre fra dig!

Apply