Læge søges til Ortopædkirurgi, Kolding Sygehus
Description
Dine kvalifikationer
Du har som minimum har gennemført en introduktionsstilling i ortopædkirurgi, har erfaring med skadestuearbejde og har gennemført og bestået ATLS.
Om stillingen
Arbejdet omfatter både almindeligt dagarbejde og deltagelse i FAM vagten som foregår i skadestuen, der hver dag er dækket mellem kl 8.00 og 20.45. Herudover vil er være stuegang og skadeambulatorium. Der vil i mindre grad være deltagelse i mellemvagter i både dag- og AN vagt, men disse varetages primært af læger i klassificerede stillinger.
I FAM-vagten har man rollen som den rådgivende og erfarne læge i skadestuen og skal således både kunne varetage patientbehandling, men også have evner og lyst til at supervisere forvagter og behandlersygeplejersker.
I skadestuen har vi ca. 32.000 patienter igennem det ortopædkirurgiske skadespor årligt. Patientkontakten er meget stor, og derfor lægger afdelingen også vægt på, at yngre læger trænes i kommunikative såvel som professionelle og samarbejdende færdigheder.
Ud over FAM-vagten, har afdelingen en døgndækket for-, mellem- og bagvagt. Til støtte herfor er der en traumatolog på tilkald 24/7.
Afdelingen
Vi kan tilbyde et trygt læringsmiljø og sætter videreuddannelse i højsædet.
Der kan forventes:
- en travl hverdag med mange patienter, som udredes og behandles døgnet rundt.
- at vi tager uddannelse alvorligt og stiller krav om, at du gør det samme.
- at deltage i afdelingernes undervisning og udvalgsarbejde for at træne forskellige kompetencer i de 7 lægeroller.
- et inspirerende miljø, hvor vi arbejder med interprofessionelt samarbejde på tværs af fagområder og speciale
Uddannelsesansvarlig ledende overlæge Kathrine Rasch, tlf. 76363071 eller cheflæge Anders Jordy, tlf. 28903684
Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst. Startløn for stillinger i Region Syddanmark
Ansøgning
Søg stillingen via det angivne link. Ansøgningsfristen er søndag den 22. november 2026. Samtaler afholdes løbende og via video.