Lægesekretær eller Sundhedsadministrativ koordinator søges til vores sekretariat i Gynækologisk Ambulatorium
Rigshospitalet Lægesekretær eller Sundhedsadministrativ koordinator søges til vores sekretariat i Gynækologisk Ambulatorium
Description
Om afdelingen
Gynækologisk Klinik består af et ambulatorium, en akut modtagelse (AMA), to sengeafsnit til planlagte og akutte indlæggelser, Center for Seksuelle Overgreb samt Center for Kønsidentitet.
Vi tilbyder udredning og behandling til patienter fra vores lokale optageområde samt fra øvrige regioner inden for højt specialiserede gynækologiske funktioner, herunder kirurgisk onkologi og endometriose.
Klinikken hører under Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler.
Sekretærgruppen
Vi er en engageret sekretærgruppe på 11 medarbejdere med forskellige kompetencer og erfaringer, som supplerer hinanden godt.
Den ledige stilling er placeret i sekretariatet i gynækologisk ambulatorium, hvor du får fem sekretærer som daglige kolleger. Derudover har vi to kolleger tilknyttet visitation samt tre kolleger i Teilum, som er tilknyttet Center for Seksuelle Overgreb og Center for Kønsidentitet.
Dine arbejdsopgaver
Vi har fokus på at yde en høj service til vores patienter og sikre høj patienttilfredshed. Det gør vi gennem et stærkt tværfagligt samarbejde og en hverdag, hvor vi sammen tager ansvar for arbejdsopgaverne.
Opgaverne omfatter bl.a.:
- Telefonbetjening og håndtering af patienthenvendelser via MinSP
- Booking af ambulante tider og indkaldelse til operation.
- SP arbejdslister
- Tilmelding og skrivning af MDT-konferencer
- Modtagelse af patienter
Hvem er du
Vi søger dig, som er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, gerne med erfaring i Sundhedsplatformen. Derudover ser vi gerne, at du:
- trives i en varieret hverdag og formår at bevare overblikket, også når tempoet er højt
- arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst
- er initiativrig og løsningsorienteret
- kommunikerer åbent og professionelt
- bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
- møder kolleger og patienter med godt humør og en positiv tilgang
Arbejdstid, løn og ansættelsesforhold
Stillingen er ledig pr. 1. januar 2027 eller efter aftale. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og HK-Kommunal for lægesekretærer m.fl.
Vil du vide mere
Ønsker du at høre mere om stillingen eller om os, er du velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Mette Gravgaard på telefon 35 45 90 51 eller via e-mail: [email protected].
Ansøgningsfrist: Torsdag d. 19. november 2026
Samtaler: Forventes afholdt tirsdag og onsdag i uge 48