Skip to content

Search jobs inside your AI agent.

Grok Bot

Connect

Scanvaegt Systems A/S

NewBe an early applicant

Sales Operations Coordinator

Posted Updated
Discussion

Description

Du får ikke bare en plads på salgskontoret - du får en nøglerolle.

Hos Scanvaegt Systems søger vi en struktureret, handlekraftig og digitalt stærk Sales Operations Coordinator til vores salgskontor i Aarhus.

Du får ansvar fra ordre til levering:

  • Oprette, kvalitetssikre og følge op på salgsordrer i tæt samarbejde med vores sælgere.
  • Sikre koordinering mellem salg, produktion, indkøb og vores serviceafdelinger.
  • Være en central kontaktperson for kunder i forbindelse med ordrestatus, leverancer og praktiske spørgsmål.
  • Have overblikket på leveringstider, materialetilgængelighed og produktionsplaner.
  • Identificere potentielle udfordringer og sikre, at de bliver håndteret, inden de evt. påvirker kunden.
  • Bidrage til optimering og standardisering af administrative processer.
  • Udnytte mulighederne i Microsoft Dynamics 365 Business Central og andre digitale værktøjer.
  • Være med til at identificere, hvordan AI og automatisering kan gøre vores arbejdsgange endnu mere effektive.

Din erfaring skal kunne mærkes

Du har måske arbejdet med salgskoordinering, ordrebehandling, indkøb, supply chain eller intern salgsadministration. Nu vil du gerne have en rolle, hvor du både bruger det, du kan, og får mulighed for at udvikle dig.

Du arbejder struktureret, tager ansvar og følger op. Du kan tale med en kunde, udfordre en uklar besked og samle kolleger om en løsning – også når hverdagen bliver travl.

Vi forestiller os, at du:

  • Er udadvendt og har let til smil
  • Har erfaring fra en lignende rolle inden for salgskoordinering, ordrebehandling, supply chain eller intern salgsadministration.
  • Har stærke organisatoriske evner og kan prioritere mange samtidige opgaver.
  • Er serviceminded, løsningsorienteret og god til at samarbejde.
  • Har god forretningsforståelse og interesse for tekniske produkter og løsninger.
  • Er digitalt stærk og har let ved at lære og anvende IT-systemer – du har måske tidligere været superbruger inden for et eller flere IT-Systemer.
  • Har erfaring med ERP-systemer, gerne Business Central eller Dynamics NAV.
  • Har interesse for AI, automatisering og digitale muligheder – og lyst til at omsætte teknologien til praktiske forbedringer.
  • Behersker dansk og gerne engelsk eller tysk i skrift og tale.

Vær med til at forme fremtidens arbejdsgange

Scanvaegt er i gang med en større digital udvikling, hvor vi implementerer Microsoft Dynamics 365 Business Central.

Det giver dig en særlig mulighed for ikke alene at arbejde i et moderne ERP-system, men også at være med til at påvirke, hvordan vi fremover håndterer salgsordrer, kundeinformation og interne processer.

Vi ønsker en medarbejder, der er nysgerrig på nye teknologier, tør udfordre eksisterende rutiner og aktivt bidrager med idéer til smartere måder at arbejde på.

Derfor skal du vælge Scanvaegt

Du får en central rolle i en international virksomhed med datterselskaber i Sverige, Norge og Tyskland og kunder på en række eksportmarkeder.

Hos os får du:

  • Et tydeligt ansvarsområde med tæt kontakt til kunder og kolleger.
  • Mulighed for at præge dine arbejdsprocesser og bidrage med din erfaring.
  • En varieret hverdag, hvor din indsats har betydning for kundeoplevelsen.
  • En aktiv rolle i udviklingen af vores digitale arbejdsgange.

ANSØGNING

Vil du være den, der får aftaler til at blive til leverancer?
Så vil vi gerne høre fra dig.

Send dit CV og en kort beskrivelse af, hvad du kan bidrage med til: [email protected].

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Divisionsdirektør Industri, Mads Andreasen på [email protected] eller +45 2383 8116

De indkomne ansøgninger vurderes løbende.

Scanvaegt Food Industry

Scanvaegt Systems er en stærk partner for virksomheder, der ønsker at styrke konkurrence-evnen og øge fortjenesten.

Som One-Stop Provider af hardware, software, service og rådgivning leverer vi innovative løsninger, der optimerer processer og forbedrer effektiviteten. Det giver vores kunder markante konkurrencemæssige fordele, som forbedrer indtjeningen og skaber nye vækstmuligheder.

Scanvaegt Systems’ dygtige specialister har stor indsigt i fødevareindustrien og produktionsprocesserne – de kan derfor tilbyde kompetent rådgivning og designe den optimale løsning, som vil styrke vores kunders forretning.

Skills

Apply

See also

Sales jobs by country — openings, pay and top skills →