SSA eller SSH søges til fast stilling i dagvagt på Plejehjemmet Sanderum
Description
På Plejehjemmet Sanderum søger vi en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til en fast stilling med tiltrædelse den 1. januar 2027.
Vi leder efter en kollega, der har lyst til at blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, udvikler os sammen og hver dag gør os umage for at skabe et godt liv for de mennesker, der bor hos os.
Hvem er vi?
Plejehjemmet Sanderum består af syv mindre huse med plads til 67 mennesker.
Vi arbejder ud fra en personcentreret tilgang, hvor relationer, selvbestemmelse og værdighed er omdrejningspunktet for vores arbejde.
Menneskerne, der bor hos os, har i stigende grad komplekse sundhedsfaglige og omsorgsmæssige behov. Det stiller krav til vores faglighed, samarbejde og evne til at prioritere.
Vi er ærlige omkring, at der til tider er travlt. Derfor arbejder vi målrettet med tværfaglige teams, fælles prioritering, faglig sparring og et stærkt organisatorisk arbejdsfællesskab, fordi vi ikke mener, at medarbejdere skal stå alene med de svære situationer.
Om dig
Vi søger en kollega, der:
- er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
- har lyst til at arbejde med mennesker med komplekse plejebehov
- kan arbejde selvstændigt og samtidig være en aktiv del af fællesskabet
- kan bevare ro og overblik, når dagen ændrer retning
- tør spørge om hjælp og tilbyde hjælp til andre
- ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
- møder beboere, pårørende og kollegaer med respekt og ordentlighed
Til gengæld håber vi, at du er nysgerrig, tager ansvar og har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi løfter opgaverne sammen.
Vi tilbyder
- et plejehjem med engagerede og hjælpsomme kollegaer
- mulighed for faglig udvikling og sparring
- en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og tager fælles ansvar
- en hverdag med plads til både grin, refleksion og forskelligheder
- fokus på trivsel, psykologisk tryghed og det gode arbejdsfællesskab
- mulighed for at bidrage til den fortsatte udvikling af Plejehjemmet Sanderum
Du er velkommen til at kontakte assisterende plejehjemsleder Elsebeth Stoklund på 65 51 36 46 #1 eller assisterende plejehjemsleder Tanja Tinggaard på 65 51 36 46 #2, hvis du vil høre mere om stillingen.
Det praktiske
Det er en fast stilling fra 1. januar 2027
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid med arbejde hver 2. weekend
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 22. november 2026
Ansættelsessamtaler afholdes: 25. november 2026
"Vi lykkes, når mennesket oplever at blive mødt med ligeværdighed og professionalisme, hvilket giver indhold og tryghed og styrker det meningsfulde liv."
Vi glæder os til at høre fra dig.