Sygeplejerske til Forskningscenter for inflammatoriske hudsygdomme på Gentofte matriklen.
Region Hovedstaden Sygeplejerske til Forskningscenter for inflammatoriske hudsygdomme på Gentofte matriklen.
Description
Vil du være en del af fremtidens behandling inden for inflammatoriske hudsygdomme og være med til at give patienter i forskningsforsøg et godt forløb? Så er du måske vores nye kollega!
Da vi udvider vores team, søger Afdelingen for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital, Gentofte matriklen en sygeplejerske på 30-37 timer om ugen til forskningsprojektet BIOSKIN.
Som sygeplejerske på afdelingen vil du komme til at indgå i forskningsprojektet BIOSKIN, som har fokus på de meget udbredte hudsygdomme psoriasis, atopisk dermatitis og kontakteksem. Du vil blive en del af et aktivt forskningsmiljø, hvor du i tæt samarbejde med andre sygeplejersker, læger, studerende og bioanalytikere, vil deltage i klinisk forskning i inflammatoriske hudsygdomme.
Målet med BIOSKIN projektet er at indsamle data fra 3.000 patienter over tid og dermed få mere viden om hvordan hudsygdommene udvikler sig hos patienter over tid. Viden, der er helt nødvendig, for i sidste ende at kunne udvikle nye og skræddersyede behandlinger.
Vi tilbyder en spændende og alsidig hverdag med både kliniske og administrative opgaver samt gode muligheder for faglig udvikling inden for klinisk forskning. Arbejdet i projektet består bl.a. af tæt kontakt med patienter med eksem og psoriasis, dataindsamling, blodprøvetagning samt håndtering af forskellige biologiske prøver og administrative opgaver. Du bliver en del af et engageret team, hvor samarbejde, kvalitet og patientnær forskning er i fokus. Se gerne lidt om afsnittet og arbejdet her:
Vi tilbyder
- Et godt arbejdsmiljø i et mindre klinisk, tværfagligt forskningsteam med god faglig sparring, søde kollegaer og tæt samarbejde
- Weekendfri, og arbejde udelukkende i dagstid
- Grundig oplæring tilrettelagt efter dine behov og erfaring
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse d. 01.01.27 eller snarest derefter og arbejdstiden er 30-37 timer ugentligt i dagstjeneste.
Ansættelsen er som udgangspunkt tidsbegrænset til 5 år med mulighed for forlængelse.
Ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ikke ledende personale på Sundhedskartellets område.
Ansøgnings- og ansættelsesprocedure
Send ansøgning og CV via nedenstående link senest:
Søndag d. 15. 11. 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 49-50.
Hvis du er interesseret i at høre mere eller har spørgsmål til opslaget er du velkommen til at kontakte Forskningsleder Marianne Løvendorf, e-mail: [email protected] eller projektsygeplejerske Helene Meyer Martin, e-mail: [email protected].