Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Claude Code, Codex, Gemini, Cursor and Grok
Connect

Lægernes Pension & Bank

NewBe an early applicant

Trives du med kundeservice og administrative opgaver i bankverdenen?

Posted Updated
Discussion

Description

Lægernes Bank er en bank for læger og deres familier. Er du interesseret i at bruge din erfaring til at løse en række administrative opgaver i Lægernes Bank, så kunderådgiverne kan fokusere på at tage sig godt af lægerne?

Jobbet

Dine primære opgaver, sammen med resten af dit team, vil være at løse forskellige praktiske opgaver som letter dagligdagen for vores kunder og kunderådgivere, fx

  • besvare netbank beskeder fra vores kunder, herunder lave betalinger
  • udenlandske overførsler
  • besvare telefoniske henvendelser vedr. daglig økonomi, kort og netbank mv.
  • diverse afstemninger og kontroller

Jobbet er en fuldtidsstilling.

Dine kvalifikationer

Du har en bankuddannelse og det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med BEC’s systemer tidligere. Du har nogle års erfaring med administrative opgaver, gerne som kundemedarbejder.

Som person

  • arbejder du selvstændigt og struktureret
  • er du effektiv og hurtig på tasterne
  • er du positiv og imødekommende
  • kan du bevare overblikket og trives med at have travlt
  • er du en god kollega, der ser styrken i at arbejde sammen som et team
  • er du god til at se muligheder for at optimere arbejdsgange og opgaver

Vigtigst er, at du leverer høj service og kvalitet, da rådgivere og kunder har brug for dine input.

Det bliver du en del af

Vi tilbyder de samme produkter som andre banker. Forskellen ligger i rådgivningen og i prisen.

Vores kendskab til lægers økonomi er baseret på mange års erfaring, og rådgivningen er målrettet det, de typisk har brug for.

Du bliver en del af en koncern i positiv udvikling, hvor din indsats og indflydelse er synlig. Vi arbejder i teams og har pensions- og investeringsspecialister tæt på.

Vi tilbyder dig

  • en arbejdsplads med fokus på sundhed, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling
  • attraktiv løn og pension samt op til syv ugers ferie
  • kantine- og massageordning
  • let adgang til transport – bus, metro og S-tog
  • engagerede kolleger med et højt fagligt niveau

Sådan søger du jobbet

Send din ansøgning vedlagt cv, eksamenspapirer og andre relevante bilag til os her. Vælg ”Kundemedarbejder” i emnefeltet.

Ansøgningsfristen er den 16. november 2026.

Lægernes Pension & Bank ønsker at skabe en arbejdsplads, der afspejler samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, funktionsnedsættelse, seksuel orientering og etnisk baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Vil du høre mere om jobbet

er du velkommen til at kontakte kundeservicechef Pia Walsøe Jensen på tlf. 33 47 82 86.

Apply

See also

Support jobs by country — openings, pay and top skills →