Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Claude Code, Codex, Gemini, Cursor and Grok
Connect

Københavns Kommune

NewBe an early applicant

Udekørende sygeplejersker til kommunal sygepleje – faglighed, frihed og cykelture i arbejdstiden

Posted Updated
Discussion

Description

Brænder du for sygepleje i et miljø, hvor du både kan fordybe dig fagligt, arbejde selvstændigt og samtidig have frihed i din hverdag? Kan du se dig selv cykle gennem byens gader fra borger til borger, mens du gør en forskel? Så er det måske dig, vi søger til vores team i Hjemmeplejen/Hjemmesygeplejen Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby.

Vi søger lige nu sygeplejersker til faste stillinger i dagvagt som udgangspunkt 37 timer om ugen med arbejde hver 4. weekend og faste 8-ugers rul. Hos os får du ansvar for borgernes samlede forløb, og du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi arbejder for sundhedsfremme og forebyggelse.

I din hverdag får du mulighed for at arbejde med et bredt spektrum af opgaver, for eksempel

  • forløbsansvar for den enkelte borger med fokus på ressourcer og livskvalitet
  • sygepleje på både basalt og komplekst niveau – blandt andet pleje af døende i eget hjem
  • opgaver med både komplekse medicinske patienter og svækkede demente borgere
  • tæt tværfagligt samarbejde med SSA’er, SSH’er, læger, hospitaler, rehabiliterende teams og myndighed
  • vejledning og undervisning af sygeplejestuderende og andre faggrupper
Vi kender dig ikke endnu, men vi forestiller os, at..
Du er uddannet sygeplejerske og gerne har erfaring med ældre borgere. Måske har du kendskab til geriatri, medicinske sygdomme eller psykiatri og trives med at tage ansvar for både dine egne og fælles opgaver.

Det vigtigste er, at du har interesse for den geriatriske borger, og at du ønsker at anvende dine sygeplejefaglige kompetencer til at hjælpe ældre københavnere i eget hjem. Vi lægger vægt på, at du har lyst til at dele din viden, er nysgerrig på nye udfordringer og har gode samarbejdsevner.

Om os
Hjemmeplejen/Hjemmesygeplejen VKV er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Vi dækker et stort område, der går på tværs af Vesterbro, Kongens Enghave og Valby, og vores base er Krumtappen 2 - i hjertet af Valby og tæt på tog og busser.

Hos os får du en grundig introduktion og oplæring med udgangspunkt i dine kompetencer. Du har også mulighed for at videreudvikle dine kompetencer og efteruddanne dig gennem os, ligesom mange af vores andre sygeplejersker, der har taget efteruddannelser sideløbende med arbejdet.

Vi er et fagligt stærkt team af sygeplejersker med forskelligt erfaringsniveau og en fælles passion for borgernær sygepleje til ældre københavnere i eget hjem. Vi har blandt andet ressourcepersoner indenfor palliation, sårpleje, demens, borgernær sygepleje og inkontinens m.m.

Hos os får du desuden

  • fleksible arbejdstider og få weekendvagter
  • indflydelse på din egen vagtplan – også ved højtider
  • byens bedste kollegaer (det mener vi faktisk selv)
  • faglig støtte fra din egen sygeplejeleder
  • løbende sparring, supervision og mulighed for efteruddannelse
  • en engageret ledelse, der inviterer til medinddragelse og medansvar
Ansættelsesvilkår
I Hjemmeplejen/Hjemmesygeplejen VKV cykler vi ud til borgerne. Det er derfor et krav, at du er tryg ved at cykle rundt i byen.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst, og i forbindelse med din eventuelle ansættelse indhenter vi straffeattest og referencer.

Stillingerne er i dagvagt som udgangspunkt 37 timer om ugen med arbejde hver 4. weekend og faste 8-ugers rul.

Vi håber, at du kan starte snarest muligt.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling på en kommunal enhed, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Dette gælder ikke ved ansættelse på selvejende plejehjem. Læs mere om reference-tjek her.

Har du spørgsmål?
Så er du velkommen til at kontakte leder af sygeplejegruppen Kgs. Enghave/Vesterbro, Margit Jessen på 40 12 59 31 eller leder af sygeplejegruppen Valby, Susanne Frølander på 21 27 27 06.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 22. november 2026
Samtaler afholdes den 23. eller 24. november 2026.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på

Skills

Apply

See also

Healthcare jobs by country — openings, pay and top skills →