Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Gemini, Cursor and Grok
Connect

Helhedstilbuddet Siriusparken

NewBe an early applicant

Socialpædagog? Vi har brug for din erfaring!

Posted Updated
Discussion

Description

Er du socialpædagog – og får du brugt hele din faglighed?

Har du lyst til større faglige udfordringer, mere indflydelse og kolleger, der brænder lige så meget for deres arbejde som dig? Så skal du måske møde os på Siriusparken.

Vi søger socialpædagoger og kolleger med relevant erfaring fra det specialiserede socialområde, som vil være med til at gøre en forskel.

Hvad tilbyder vi?

  • Et stærkt fagligt fællesskab med plads til sparring og udvikling
  • Indflydelse på den pædagogiske praksis og mulighed for særlige ansvarsområder
  • Vi tilbyder både deltids- og fuldtidsstillinger.
  • Skiftende dag-, aften- og weekendtjenester efter tjenestetidsplan
  • Dialog om tjenesteønsker og ferieplanlægning
  • Løn efter gældende overenskomst og kvalifikationer samt relevante tillæg

30 borgere. Forskellige behov. Masser af faglighed.

Siriusparken er et helhedstilbud i Odsherred Kommune med 30 boliger fordelt på fem huse og et aktivitets- og samværstilbud med 30 pladser.

Vi arbejder med voksne med betydelige og varige funktionsnedsættelser, herunder udviklingshæmning, medfødt hjerneskade og kommunikationsvanskeligheder.

Vi skaber en hverdag med selvbestemmelse, udvikling og livskvalitet. Det kræver både stærke relationer, personlig pleje, faglig refleksion og evnen til at se muligheder hos det enkelte menneske.

Helhedstilbuddet Siriusparkens kerneopgave

Vi tilbyder borgere med betydeligt og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne omsorg og pleje samt samvær og aktiviteter, der understøtter og bevarer den enkeltes mulighed for et meningsfuldt hverdagsliv præget af personlig autonomi og integritet i så høj grad som muligt.

Vi arbejder blandt andet med:

  • Low Arousal, neuropædagogik og sansebearbejdning
  • Kommunikationsteknologi og musikterapi
  • Pædagogisk dokumentation, målarbejde og statusbeskrivelser
  • Tværfagligt samarbejde og individuelle indsatser

Vores faglige tirsdage giver plads til neuropædagogiske læringsværksteder, supervision, team- og personalemøder samt arbejdet med særlige ansvarsområder.

Du får mulighed for at bringe dine interesser og kompetencer i spil, tage ansvar og være med til at udvikle vores pædagogiske praksis.

Og vi har også plads til det sjove! Sansehaver, sanserum, vores eget band, en køkkenkunstner med MasterChef-erfaring – og beboere, der elsker fester.

Hvem er du?

Du er uddannet socialpædagog eller har en anden relevant uddannelse og solid erfaring fra det specialiserede socialområde.

Du kan skabe trygge relationer, arbejde selvstændigt og samarbejde med andre faggrupper. Du ser dokumentation og arbejdet med pædagogiske mål som en naturlig del af din faglighed.

Du behøver ikke kunne det hele. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, engageret og har lyst til at udvikle dig sammen med os.

Måske er du glad for dit nuværende job. Men kunne du blive endnu gladere?

Du behøver ikke være aktivt jobsøgende for at være nysgerrig.

Ring og få en uforpligtende snak om dine muligheder, eller send os din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Helhedstilbuddet Siriusparken – Odsherred Kommune

Norima er rekrutteringspartner for Odsherred Kommune

Helhedstilbuddet Siriusparken er en del af Odsherred Kommune. – botilbud samt aktivitets- og samværstilbud – rummer både et botilbud, jf. § 105, med 30 pladser og et aktivitets- og samværstilbud, jf. § 104. Den tværfaglige organisering gør det muligt for personaleressourcerne at følge borgeren mellem bolig og aktivitetstilbud, hvilket sikrer en høj grad af kontinuitet, fleksibilitet og sammenhæng i indsatsen.

Vi er godkendt til følgende målgrupper: udviklingshæmning, multipel funktionsnedsættelse, medfødt hjerneskade og kommunikationsnedsættelse.

Aldersgruppe: 18–85 år.

Om rekrutteringsprocessen

Norima er Odsherred Kommunes samarbejdspartner i rekrutteringen af nye medarbejdere til Helhedstilbuddet Siriusparken. Norima står for at finde og kontakte relevante kandidater, gennemføre de indledende samtaler og præsentere kvalificerede kandidater. Den endelige ansættelsesbeslutning træffes af Odsherred Kommune.

Apply

See also

Social Services jobs by country — openings, pay and top skills →