Skip to content
Search jobs inside your AI agent. Claude, ChatGPT, Gemini, Cursor and Grok
Connect

Nammo Denmark A/S

Vedligeholdelsesmekaniker

Posted Updated
Discussion

Description

Vil du være med til at sikre stabil drift på en helt ny dansk fabrik?

Vi søger en erfaren og praktisk anlagt vedligeholdelsesmekaniker til Nammo Denmark A/S i Elling. Du får en vigtig rolle i at sikre stabil drift gennem forebyggende vedligehold, systematisk fejlfinding og mekaniske reparationer.

Stillingen vil i etableringsfasen være på daghold, men forventes efterfølgende at overgå til skiftehold. Du skal derfor være indstillet på denne ændring i arbejdstiden.

Din rolle

Du refererer til vedligeholdelseslederen og arbejder med både planlagt vedligehold og akutte driftsforstyrrelser. Dine opgaver omfatter fejlfinding, reparation og udskiftning af mekaniske komponenter samt praktisk værkstedsarbejde.

Du samarbejder tæt med produktionen og dine kolleger i vedligehold for at forebygge driftsstop og sikre, at maskiner og teknisk udstyr fungerer optimalt. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, dokumentere dit arbejde og bidrage med din erfaring til at udvikle gode vedligeholdsmetoder.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Udføre forebyggende vedligehold og service på maskiner og produktionsudstyr.

  • Fejlsøge, reparere og udskifte mekaniske komponenter.

  • Udføre værkstedsarbejde, herunder mekanisk tilpasning, samling og eventuelt svejsning inden for egne kvalifikationer.

  • Registrere udført arbejde og reservedele i vedligeholdelsessystemet.

  • Bidrage til at forebygge gentagne fejl og forbedre driftssikkerheden.

  • Dokumentere arbejdsmetoder og dele viden med kolleger.

  • Følge gældende instruktioner og sikkerhedsprocedurer.

Oplæring og rejseaktivitet

I de første måneder skal du forvente en del rejseaktivitet på hverdage, da oplæring og vidensoverførsel primært foregår på Nammos sites i Sverige og Norge. Her får du den nødvendige indsigt i maskiner, udstyr og vedligeholdsmetoder, inden produktionen etableres i Elling.

Hvem er du?

Du har en relevant erhvervsuddannelse inden for mekanik, eksempelvis som industritekniker eller smed, eller tilsvarende praktisk erfaring. Du har flere års erfaring med mekanisk vedligehold og gerne med fejlfinding på maskiner og produktionsudstyr.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med mekaniske komponenter, svejsning, materialebearbejdning eller vedligeholdelsessystemer.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Arbejder systematisk og løsningsorienteret.

  • Er omhyggelig og tager ansvar for kvaliteten af dit arbejde.

  • Trives med praktisk arbejde og tekniske udfordringer.

  • Samarbejder godt med andre og deler gerne din viden.

  • Har fokus på sikkerhed og er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og skiftehold.

Du skal kunne kommunikere på dansk og forstå relevante tekniske instruktioner på engelsk. Derudover skal du kunne fremvise straffeattest og sikkerhedsgodkendes.

Du skal være indstillet på den nødvendige oplæring og kompetenceudvikling samt arbejde inden for de kvalifikationer og godkendelser, som opgaverne kræver.

Hvorfor Nammo?

Hos Nammo Denmark får du mulighed for at blive en del af opbygningen af en ny dansk fabrik, hvor du kan præge vedligeholdet fra begyndelsen. Du bliver en del af et fagligt miljø med tæt samarbejde mellem vedligehold, produktion og teknik, hvor din indsats har direkte betydning for driftssikkerheden.

Vores værdier Dedication – Precision – Care afspejler vores tilgang til arbejdet: Vi tager ansvar, leverer kvalitet og hjælper hinanden med at lykkes.

Vil du være med til at holde Nammo Denmarks produktion kørende?

Så glæder vi os til at høre fra dig.

Apply

See also

Skilled Trades jobs by country — openings, pay and top skills →